FAQ

Svar på de ofte stillede spørgsmål

Jeg er ny dykker, og mangler en makker
Meld dig til en af vores klubdyk eller udlandsture på hjemmesiden. Der er altid en der vil dykke med dig, dybt som lavt. Alle klubbens medlemmer vil gerne være makker med dig, og vise dig lige hans/hendes hemmelige dykkerspot.

Husk, alle klubbens medlemmer har været nye engang!

Hvordan får jeg fyldt min flaske
Du ligger din flaske ned i klubhuset, foran kompressor. Sender en SMS til ham/hende der er luftfylder den førstkommende torsdag, om at der ligger en flaske der skal fyldes. Fredagen efterfølgende, vil din flaske ligge i flaske reol, og være fyldt op.

Skulle det ske at du skal bruge din flaske før, må du SMS/ringe rundt til dem på luft fylde listen (se her på hjemmesiden), så vil en af dem hjælpe dig.

Hvordan får jeg Nitrox på min flaske
Samme fremgangsmåde, som hvis du skal have fyldt flaske med almindelig luft, men du skal sætte et stykke malertape på flaske, og skrive hvilken o2 miks du skal bruge. Du skal analysere flaksen ved afhentning, og kvittere i fylde journal for 02 miks.

Hvad koster det at få fyldt en flaske
I dit kontingent er der fri luft, og du kan få fyldt din flaske alle de gange du har behov for.
Hvis du benytter Nitrox, skal du betale et mindre kontingent tillæg, og så er der ubegrænset Nitrox.

Jeg vil gerne selv fylde min flaske
Du kontakter formanden, som giver dig instruktion i brugen af kompressor, hvorefter du får en nøgle.

Hvis du ønsker at fylde Nitrox, skal du have gennemført et Nitrox Blender kursus, klubben kan være behjælpelig med at finde en instruktør til dig.

Når du har modtaget instruktion i brugen af kompressoren, forventes det, at du deltager i luftfylder vagtordning, du kan dog frasige dig ordningen!

Hvordan kontrolleres flasker
Hvert forår afholder klubben flaske service, hvis din flaske er en almindelig luftflaske, lukkes luften ud, ventil skrues af, og flasken inspiceres indvendig. Hvis flasken trænger til rengøring, benyttes vores flaskerenser.
Hvis din flaske skal være O2 ren, følges sammen procedure som med almindelig luftflaske, men flasken skal også vaskes indvendig, derudover adskilles ventil og denne rengøres i ultralyds bad.

Trykprøvning af flaske
Har du en flaske der skal trykprøves, har klubben gennem Dansk Sportsdykker Forbund en meget attraktiv aftale, se mere under trykprøvning her på hjemmesiden.

Hvordan får jeg en nøgle til klubben
Du kontakter næstformanden, som vil udlevere nøglen til dig. Er du nyt medlem, kan du først få nøglen, når du har betalt dit første kontingent.

Kan jeg låne dykker udstyr af klubben
Klubben har ikke udstyr du kan låne, men mange af klubbens medlemmer udlåner gerne udstyr, spørg om råd og vejledning ved en i bestyrelsen.

Kan jeg låne klubbens rejse kompressor
Du kontakter formanden og aftaler periode.

Kan jeg låne klubbens båd
Du skal som min. have speedbåds bevis, og så skal du have modtaget instruktion i brug af båden.

Hvornår kan jeg bruge svømmehal
Som medlem har du adgang til svømmehal og sauna, se under om klubben, og svømmehal for åbningstider.

Kontingent betaling
Kontingent betalings er 1/1 årlig, hver år i December/Januar