Dato/tid
Date(s) - 26/08/2022 - 28/08/2022
00:00
Kategori
Deltagere: 5
- Claus Nedergaard Jacobsen
- Johny Møller
- Mikael Lind
Claus Nedergaard Jacobsen
Fællestur til den berømte Kreidesee v/Hemmoor, 5 – 6 timers kørsel fra Silkeborg. Du behøver ikke Google længere for at finde en masse begejstrede beretninger, billeder og video’er. Kreidesee er en gammel, åben kridtmine, ca. 70 meter dyb. Da man stoppede driften blev den langsomt fyldt op med vand. Pga. kalken er vandet krystalklart – op til 25 meter sigt. Du kan svæve omkring det gamle mineudstyr og igennem skove med bølgende, grønt græs. Det kan være så uendelig smukt. Vandet er koldt, så de færreste klarer sig med våddragt, men det kan lade sig gøre. Sikkerhedsregler siger, at man skal have to uafhængige førstetrin. Det finder vi ud af.
Der er lejet en stor flot hytte med 6 sengepladser, køkken, badeværelser, sauna, tørrerum mv. blot 200 meter fra søen. Ved stor interesse, kan vi overveje at leje en hytte mere.
Der er masser at se ned til 18 meter. Jeg kan som instruktør hjælpe dig til at få en rating, så du kan være med ned til 30 meter, hvor vi i fællesskab kan bese et stort knuseanlæg. Fridykkerne er også begejstret for stedet. Der er fridykkerline midt i søen, hvor dybden er 70 meter.
Ved fuld belægning løber hyttelejen op i ca. 950 kr per person for 2 overnatninger. Det koster ca. 33 EUR i gebyr for en forlænget weekend og ca. 10 EUR per flaskefyldning. Dertil kommer kørsel og forplejning. Normalt løber en forlænget weekend op i ca. 2.000 kr inclusive to lækre middage på et lokalt sted med wienerschnitzels og hvede-fadøl.
Planen er at tage afsted tidligt fredag morgen, så vi kan nå 2 – 3 dyk om fredagen, 4 om lørdagen og 2 om søndagen og alligevel være hjemme omkring kl. 18.