4 elever, 3 fra Bjerringbro Dykkerklub og 1 fra Silkeborg Frømandsklub var i Norge i Kristi himmelfartsferien på Trimix kursus.
Det blev til 4 dyk på Seattle, på henholdsvis 1*35 mtr, 1*45 mtr, 2*55 mtr, dertil 2 dyk med øvelser, i alt mere end 6 timer i vandet. Det var et benhårdt program med skiftevis dykning, teori og teoriprøver, efter 4 dage med høj aktivitet og for lidt søvn, sad de fleste på færgen og hang lidt på vejen hjem.
På trods af det hårde program, har det været et super kursus, og comfort zonen er blevet flyttet for alle deltagerne. Hvad der før var i den orange zone, er nu i den grønne zone, der kan nu dykkes dybere og længere.
Et kursus der kan anbefales, hvis du gerne vil dybe lidt dybere og have flyttet på dine dykkerfærdigheder.
Instruktør var Bent Thougaard, som hele tiden var klar med feedback, på ens dykning og hvilke færdigheder man skulle bruge tid på at finpudse.
Vi boede på Kristiansand Feriesenter i en hytte, og havde hyret Jan Ødegård (Nortech diving) til at sejle os ud. Dejligt dykkerrib, 2*225 HK motor – se billeder.
Jan sørgede desuden for, at vores flasker altid var fyldt med den ønskede gas, så flasker kun skulle flyttes få meter fra kompressor rum og til båden.
Som en ekstra luksus, havde vi Bents samleverske (Vivi) med, som stod op en halv time før os andre og bagte friske boller til os, HVER morgen. Når vi kom hjem til frokost, stod maden på bordet, varm kakao med boller og kage når vi kom udmattede hjem efter dagens sidste dyk, og når vi havde tid til at spise aftensmad, lavede hun mad og anrettede det. Dertil alle de andre kedelige pligter, som f.eks at få vasket op og ryddet op efter 5 mænd. Lukus Lukus forplejning. – kæmpe tak til vores madmor –
Men skruen blev dog strammet, da toilet gik i stykker, og det ligesom lå i luften, at det måtte hun da fikse. Så kom det på bedste sjællandske: Nu strammer i den sku, her sidder to smede og en IT mand, og så er det mig der skal reparere lokummet – så blev den (vi) ligesom sat på plads :)
Elever fra Bjerringbro: Alex, Jesper, Gunner
Elev fra Silkeborg: Ole A