Dato/tid
Date(s) - 16/06/2024
07:30 - 17:30
Kategori
Deltagere: 11
- Ole Aggerholm
- Ronny Seberg
- Johny Møller
- Keld Dahl Laursen
- Niels Bragh
- Mikael Lind
- Henrik Bak Sørensen
- Henrik Lund Pedersen
- Kim Winckler Pedersen
Kim Winckler Pedersen
Vi har talt om det længe, men nu skal det blive til noget, og det skal være en klubtur søndag den 16. juni for både flaske- og fridykkere til M/F Ærøsund færgen, som blev sænket i oktober 2014.
Den ligger i det Sydfynske Øhav godt 1,2 km sydvest for Ballen Havn og godt 550 m fra kysten ved Syltemae Camping. Dybden er fra 6-19 meter og der er oftest svag strøm. Der er bøje og kæde til vraget både i for- og agterenden.
Vi tager vores rib med og eventuelt den lille gummibåd, og satser på at sætte bådene i vandet kl. 9.30 ved Ballen Havn, så vi skal afsted fra Silkeborg omkring ved 7 tiden.
Grillen er med, så medbring pølser/kød til grillen, tallerken og lidt at drikke. Klubben sponsorerer dyppelse til pølserne.
Vi satser på at få 2 dyk med flasker på vraget, og håber at mange af fridykkerne kigger ned til os med flasker på ryggen.
Tilmelding i kalenderen på hjemmesiden senest lørdag den 8. juni, så vi ved, hvor mange der vil med.
Måske vores venner fra Bjerringbro Dykkerklub også vil med en tur derover ?
Læs mere på www.dyk-sydfyn.dk
Hilsen
Kim Winckler, Ole Aggerholm og Jens Nørholm
PS! Billederne er fra klubdyk den 9. oktober 2021 ved Ærøsundfærgen