Saltstraumen
Få fantastiske dykkeroplevelser i verdens stærkeste malstrøm. Her kan du se mange forskellige slags fisk, blandt andet torsk, flyndere og sej.
Gulen
Gulen ligger på vestkysten, lige syd for Sognefjorden. Her kan du se nogle af de bedste skibsvrag fra Anden Verdenskrig i Norge. Et af de mest kendte er Frankenwald, hvor over 90 procent af skibet kan ses, og selv masten er bevaret.
Lofoten
Lofoten et af Norges smukkeste områder, både over og under vand. Moskenesstraumen er et eldorado for dykkere. Her ligger det klare vand, store mængder fisk og flere spændende vrag og venter på dig. Om vinteren kan du dykke med spækhuggere.
Narvik
Narvik er det bedste sted i Norge at dykke efter vrag. I havet udenfor Narvik ligger mange tyske, norske og engelske skibsvrag fra 1940. I søen Hartvikvannet kan du til og med se et gammelt tysk kampfly.
Sørlandet
Her kan du dykke efter vrag blandt mange velkendte vrag fra Anden Verdenskrig. Det mest kendte er fragtskibet MV Seattle, som ligger lige udenfor Kristiansand. Sørlandets kystlinie byder også på en livlig marina – hvorfor ikke fange krabber til aftensmaden?
Nærøy
Her finder du mange varierede og smukke steder at dykke, med flere af Norges bedste skibsvrag og gode muligheder for at fange krabbe og plukke kammuslinger. Dette område i Midt-Norge er meget populært blandt undervands fotografer.
Søen Lygnstøylsvatnet
I 1908 ramte et jordskred en hel dal, og den lille landsby i bunden af dalen blev fuldstændig oversvømmet. I dag er søen Lygnstøylsvatnet et populært sted blandt dykkere fra hele verden. Søen ligger i den smukke dal Nordangsdalen i Fjord Norge, ikke langt fra det historiske Hotel Union Øye.
Trondheimsfjorden
Dykkere og marinebiologer fra hele verden tager til dette unikke område for at opleve de mange sjældne skabninger og planter i fjorden. Her kan du se haj, koraller og helhodefisk blot 35 meter under havets overflade. Trondheimsfjorden byder også på flere vrag efter fly, der styrtede i havet under Anden Verdenskrig. Kombiner dykning med et besøg i den fantastiske by Trondheim.
Finnmark
Langs Finnmarks kyst kan du dykke med den eksotiske, røde kongekrabbe. Nogle dykkerklubber arrangerer ture, hvor du kan fange smagfulde kongekrabber og spise dem bagefter. I Kirkenes kan du se fly- og skibsvrag fra Anden Verdenskrig.
Møre
Møres kyst byder på mange gode steder at dykke, hvor du kan se mange forskellige slags fisk og vrag. Udenfor byen Ålesund ligger der blandt andet mange interessante vrag. Skodjestraumen er et meget smukt sted, både over og under vand. Det er en spændende oplevelse at dykke i den stærke strøm.
Kilde: www.visitnorway.com